fbpx

Online Coaching vs. Personlig træning

 In Ikke kategoriseret

Vores sundhed og vores udseende er noget af det der står allerhøjest på ønskelisten ved rigtig mange af os.

Vi prøver hele tiden at forbedre vores helbred.

Hvad kan vi gøre for at vi bliver sundere, tyndere og fittere?

Af samme årsag er personlig træning i løbet af de seneste år blevet mere og mere populært. Nu er den seneste trend så at det hele skal foregå Online, dvs. online træning hvor du bliver coachet, får træningsprogrammer og kostplaner, support, online.

Men hvad er egentlig bedst, hvis du står i en situation hvor du ønsker hjælp til at forbedre et eller andet i dit trænings- eller sundhedsliv; Online versionen eller hvor du mødes med din personlige træner face-to-face?

Denne artikel er lavet udelukkende ud fra mine egne observationer og anbefalinger.

Hvornår skal du vælge Online Coaching?

Hvis du er meget erfaren i et træningscenter, du elsker at komme afsted til træning – men du ønsker bare lige at optimere dine resultater ved hjælp af programlægning hvor der er indlagt en god progression som passer til dine mål, ser jeg absolut ingen grund til hvorfor Online Coaching ikke skulle være noget for dig.

Du kender diverse øvelser, ved hvad der er vigtigt i forhold til teknik, og har en god kropskontrol. Kort sagt du ved hvad træning er, og du elsker at komme afsted og ned i centeret, men du prøver blot at finpudse dine resultater, og nogle gange er det også godt at ha’en anden til at lave programmerne, så man ikke bare laver det samme igen og igen.

Men lad os nu sige du ikke er så erfaren igen, du har måske lidt erfaring, kender de fleste øvelser – men absolut ikke alle. Er Online træning så noget for dig, eller skal du over I den personlige træning? Her vil jeg sige både og …

Har du intet problem med at komme ned i centeret og presse dig selv, kan du sagtens vælge et online forløb. Du kan stadig få vist øvelserne, og få videofeedback – så den del skal nok spille.

Men er det derimod motivationen du mangler, og du kan måske ikke rigtig li’ at være nede i et træningscenter, så er det begrænset hvor meget et online forløb kan hjælpe dig i mål.

For du skal selv klare skærene, du skal selv planlægge hvornår du skal afsted, og hvis du bare ikke bryder dig om det? – Ja så hjælper det ikke meget at der står hvad du skal gøre på et stykke papir – Hvis du aldrig får det gjort?

Fordelene ved Online Coaching.

  • Billigere pris
  • Mere fleksibelt i forhold til tidspunkter
  • Du er ikke afhængig af andre, og kan træne når det passer dig
  • Du kan træne i det center der passer dig.

Hvornår skal du vælge personlig træning, Face-to-Face?

Er du fuldstændig nybegynder i et træningscenter – ja så vil jeg stort set ALTID anbefale et fysisk forløb, hvor du mødes med din træner.

Du kan sagtens se en masse videoer og tro du laver diverse øvelser rigtigt, men kropskontrollen er bare en anden hvis du er helt nybegynder, så selvom man tror man gør noget rigtigt, er det ikke sikkert man gør det helt som man tror. Derfor kan det være rigtig rart at der er en der retter de små detaljer til, som du måske ikke er klar over.

Jeg vil helt sikkert også anbefale et fysisk forløb, hvis motivationen for at komme afsted er virkelig lav, eller hvis du er specielt utryg i et træningscenter, selvom du måske har trænet on and off over flere perioder.

Fordelene ved et almindeligt træningsforløb

  • Du får rettet din teknik til med det samme
  • Du har en aftale med en der står og venter på dig
  • Intet slår menneskelig kontakt

 

Så hvad skal du gøre?

Start med at vurdere dit eget niveau?

Har du aldrig sat dine ben i et center før, hjælper online hjælp måske ikke så meget – hvis du ikke ved hvor du skal starte eller slutte, selvom der står på et papir hvad du skal gøre …

Og ….

Det hele behøves ikke være enten eller.

Du kan sagtens betale dig ti nogle enkelte timer, så du lige kommer igang, og derefter kører det meste ONLINE ….

 

 

Jeg har fx lige lanceret et helt nyt forløb hvor jeg har blandet det bedste fra begge verdener.

Her mødes vi til indledende målinger + snak, mødes når der skal gennemgås programmer – men derimellem er foregår det hele Online.

Dvs. du får personlig hjælp til det, der evt. kan volde problemer – Som fx i teknikken – men du får stadig friheden til at træne når det passer dig, uden at skulle få to kalendere til at gå op.

Så det hele behøves ikke at være enten eller.

 

Læs mere om dette tilbud, lige her ??

Summary
Skal man vælge online coaching eller personlig træning?
Article Name
Skal man vælge online coaching eller personlig træning?
Description
Nu er den seneste trend så at det hele skal foregå Online, dvs. online træning hvor du bliver coachet, får træningsprogrammer og kostplaner, support, online.
Author
Publisher Name
Gilbaks
Publisher Logo
Recent Posts
Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Smid en besked, så svarer jeg tilbage hurtigst muligt.

Gratis Træningsprogrammedarbejder motion