Mavetræning

 In Ikke kategoriseret

“Skal jeg ikke træne noget mere mave?” “Har du ikke nogle gode maveøvelser?”

“Hvorfor har jeg ikke mere mave på programmet?” “Hvordan får jeg trænet den der lille delle på maven væk?”

 

Disse spørgsmål ^, støder jeg ofte på, både fra klienter der lige har set deres første program, og leder ihærdigt efter maveøvelserne, men også fra andre trænende – HVOR ER DE? ”Er det en fejl, der ikke er noget til maven?”

Her på siden har jeg et gratis træningsprogram liggende, som du kan hente kvit og frit. Du finder træningsprogrammet her. Men i det program er der heller ikke nogle maveøvelser på – Hvorfor?

Jeg snakker om det her program, fordi det er nemmere at forklare ud fra et eksempel, hvor eksemplet her handler om fedttab / vægttab, og du vil gerne tabe dig (på maven).

Husk nu det her først og fremmest; Du kan ikke punkt-forbrænde! Så selvom du gerne vil tabe dig, (om maven) hjælper det ikke at tage 100-vis af sit-ups eller mavebøjninger. For at få fedtet væk fra maven, må du i køkkenet og kigge; dvs. kosten skal passe, sådan at der arbejdes hen imod vægttab (energiunderskud).

Er målet fedttab, handler det om at vælge så ”effektive” øvelser som muligt – dvs. øvelser der har en så høj metabolsk effekt som muligt (øvelser du får pulsen op af), herunder, dødløftvarianter, squatvarianter, pres, træk osv. Og det er ikke specielt krævende at lave mavebøjninger – i hvert fald ikke sammenlignet med førnævnte øvelser. Så derfor er maveøvelser IKKE nødvendige, når det handler om fedttab/vægttab omkring maven. 

Hvordan får jeg en six-pack?

Maven er en muskel ligesom brystet, biceps, lårene, ja alt andet der er med til at skabe bevægelse. Så du skal i princippet ikke træne dine mavemuskler på andre måder, end du træner dit bryst eller dine lår. Dvs., at det ikke hjælper at træne din mave hver dag, hvis du vil ha’ en iøjenfaldende six-pack eller tydelige mavemuskler. Maven har også brug for hvile og den korrekte stimuli for at vokse. Dette betyder også, at maven bør trænes med det antal gentagelse, der er mest hensigtsmæssig i forhold til hypertrofi (muskelvækst), og som du også anvender på andre muskelgrupper, da maven som nævnt er en muskel som alle andre. Og ligesom at du heller ikke vil squatte eller bænkpresse med en vægt, der er så lav, at du kan lave 50 gentagelser, er det heller ikke optimalt med massevis sit-ups, da intensiteten dermed bliver tilsvarende lavere. For optimal muskelvækst (og dermed synlig six-pack når fedtet smides)  vil jeg anbefale at ligge på mellem 8 og 15/20 gentagelser – afhængigt af dit øvrige program, volume og frekvens. Som jeg tidligere har skrevet om, er det en myte, at højere reps end dette giver markeringer – markeringerne (eller de “tonede” muskler om man vil) kommer af kombinationen af en vis mængde muskelmasse og en lav fedtprocent. Derfor er det vigtigt igen at huske kosten, da det som nævnt kræver en utrolig lav fedtprocent, før mavemusklerne bliver tydelige – tit lavere end hvad mange lige tror, de kan klare på et par uger.

Abs

Det tætteste jeg selv er kommet på tydelige mavemuskler – med max en maveøvelse på programmet ad gangen

Maven bruges i flere øvelser end du lige tror

Selvom du måske ikke DIREKTE træner din mave i fx en øvelse som chin-ups kræver det stadig stor aktivering af maveregionen at udføre denne øvelse. Hvorfor man sagtens kan blive øm i maveregionen uden at træne den direkte. Det samme er gældende for en lang række andre øvelser – eksempelvis dem jeg nævnte tidligere, dødløft, squat, bænkpres osv. Maven bruges bl.a. til at holde dig oprejst, så derfor er den i spil i så mange øvelser.

Hvad anbefaler jeg:

Er tiden begrænset, og er fedttab målet, er maveøvelser ikke noget, jeg prioriterer højt i et træningsprogram af den simple grund, at der er så mange andre øvelser, der er mere effektive til det formål.

Men er der plads i programmet, er det måske højst en enkelt øvelse eller to på et program. Igen er maven ikke en øvelse, der skal have mere opmærksomhed en alle de andre muskelgrupper, så hvis du kun laver en øvelse til armene, hvorfor skal maven så have tre? 

Konklusion

  • Du kan ikke punktforbrænde fedtet væk – heller ikke på maven
  • Ønsker du at smide fedtet på maven så vælg de EFFEKTIVE øvelser
  • Få styr på kosten hvis du vil ha’ en six-pack
  • Træn ikke maven mere end hvad du træner de resterende muskelgrupper

Vil du se hvilke Maveøvelser der står på min ynglingsliste finder du et indlæg om endnu mere mavetræning HER

Recent Posts

Leave a Comment

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

794 Spam Comments Blocked so far by Spam Free Wordpress

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Smid en besked, så svarer jeg tilbage hurtigst muligt.

Gratis TræningsprogramKnæ hip extension