Protein pandekager – De bedste proteinpandekager

 In Ikke kategoriseret

Disse pandekager er nemme at lave, smarte at tage med, og okay lækre, sålænge man finder den rette opskrift. Du kan bruge dem som et sundt mellemmåltid, eller måske som en sund morgenmad.

MEN de kan også hurtigt blive RIGTIGT tørre – men det er jo klart hvis man både sparer hvedemelet væk og alt fedtstoffet – så forvent derfor ikke en kulinarisk dessertoplevelse, hvis du overhovedet ikke bruger nogen former for fedtstof.

Til gengæld er de super smarte at have med på farten som en nem snack. Det er helt sikkert her jeg synes de har sin plads.

Skal der protein i protein pandekager?

Grunden til det hedder protein pandekager, ar at traditionelle pandekager normalt er ret så lave på protein. Ved at tilsætte proteinpulver, eller andet proteinholdige fødevarer kan vi gøre dem lidt “sundere”

Her får i min version på protein pandekager:

Protein pandekage opskrift:

Der kommer ca. 10-12 stk. ud af denne opskrift.

Ingredienser:

  • 2 Æg
  • 1 Spsk. Skyr
  • 15 g Godt Proteinpulver (jeg foretrækker vanilje eller chokolade Fra Bodylab)
  • 15 g Mandelmel (affedtet)
  • 1 tsk. fiberHUSK
  • 5 Dråber Perfect Sød (Find Sød HER)
  • 1/2 tsk. Bagepulver
  • 1/2 tsk. Kanel
  • 1/2 tsk. Kardemomme
  • Lidt vand

Sådan gør du:

  • Bland alle ingredienserne sammen, og lad det gerne trække lidt, så bliver dejen lidt mere “Fast”,  så snart FiberHUSKen begynder at virke.
  • Form små klatter på panden og bag dem på begge sider. Panden skal gerne være på middel varme, så pandekagerne ikke bliver brændte.
  • Du bestemmer selv om du vil stege dem i smør, olie eller om der ikke er plads til fedtstoffer i madbudgettet.  Jeg foretrækker personligt lidt rigtigt smør.
  • Der kommer ca 10 – 12 små protein pandekager ud af ovenstående opskrift.

Du kan med fordel lave en ordentlig stak protein pandekager, og bruge dem til mellemmåltider når du er på job eller når du er på farten, jeg bruger dem tit som et mellemmåltid. De passer også fint, som en lækker morgenmad i weekenden.

De kan spises med bær, peanutbutter eller andet i den dur 🙂

protein pandekager
protein pandekager med hindbær/skyr-skum

– Enjoy 🙂

Makrofordeling

  • Kcal: 250
  • Fedt: 14 g
  • Kulhydrat: 6 g
  • Protein: 31 g

LÆS OGSÅ: Find opskrift på proteinpandekager med banan

Er protein pandekager sunde?

Om noget er sundt eller ej afhænger af mange faktorer …. 
Indeholder måltidet en god blanding af kulhydrat, fedt og protein = JA det gør de. Så i forhold til det er de okay sunde. Men om noget er sundt eller ej, handler i den grad om mængderne, og hvad dit mål er. Hvis du følger en bestemt kostplan og måltidet er justeret i forhold til det, kan du sagtens spise pandekagerne som en del af din sunde kost.

Findes der protein pandekager uden proteinpulver?

Du kan også bruge ekstra æg, eller hytteost eller skyr i proteinpandekager, for at gøre dem proteinholdige uden at tilsætte proteinpulver.

protein pandekager opskrift
Protein pandekager med friske jordbær

Læs også mine populære Fitness-guides:

Summary
recipe image
Recipe Name
Protein pandekager
Author Name
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 5 Review(s)
Recent Posts
Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Smid en besked, så svarer jeg tilbage hurtigst muligt.