CASE: Louises historie

Louise er en af de piger der har været ved mig i længst tid, så kender hende efterhånden en del. Vi har tit snakket om at det egentlig er okay der ikke flyver 30 kilo af på nul komma fem, da store vægttab ikke bare handler om at smide mange kilo hurtigst muligt, men om at ændrer ens livstil, ens tilgang til kost, ja faktisk hele ens liv. Derfor spurgte jeg hende om ikke hun havde lyst til at komme med hendes fortælling her på bloggen, og det ville hun heldigvis gerne. Jeg vil lade Louise tage over, og håber i vil læse hendes inspirerende historie.

Startvægt: 109 kg

Slutvægt: 80 kg (men fortsatte med at smide kilo på egen hånd)

Forløb og tilgang: 

Louise startede med et ønske om vægttab, og det var ikke bare 5 kg der lige skulle smides men +40 kg. Vi lavede et forløb der passede til hendes livsstil og hendes budget, som hed personlig træning 1 x om ugen, og så trænede hun 2-3 gange alene, efter et program jeg lavede til hende.

Samtidig med vi fik træningen i system, havde vi mange samtaler og fokus på kosten. I starten blev der strikket nogle retningslinjer op til hvordan hun skulle sammensætte hendes måltider. Løbende kom der mere fokus på portionerne, hvad hun skulle gøre når hun var i sociale situationer, og meget meget mere.

Louise fortsatte under mine vinger i over halvandet år, og endte med et vægttab på næsten 40 kg. Herunder fortæller hun lidt selv om hendes historie og hendes oplevelser,

 

Louises egne ord og historie

Det er okay det går langsomt

Jeg hedder Louise, er 23 år gammel og bor i Aalborg. Jeg er 173 cm høj og vejer 89 kg, som er den laveste vægt jeg har haft i over 9 år!

Da jeg var barn var jeg normalvægtig, men omkring 9-10 års alderen tog det fat og jeg tog kiloene ligeså stille på. Da jeg var 11/12 år var jeg på julemærkehjem i 10 uger i Hobro, hvilket var den fedeste oplevelse! Jeg tabte ca 9 kg på de 10 uger og havde det rigtig sjovt – det føles slet ikke som om at jeg var igang med at tabe mig. Da jeg var færdig på julemærkehjem så holdte jeg vægten i et par måneder, men så kom de kg ellers hurtigt på igen.

Ligesiden har vægten bare gået opad. Kan huske at jeg var ved lægen da jeg var 14 1/2 år, der stop vægten på 100,5 kg!!! Men det skræmte mig åbenbart ikke nok, for jeg forsatte som jeg altid havde gjort. April/maj 2012 vejede jeg 122,3 kg. Jeg havde lavet en aftale med min læge om at jeg skulle gå til vægtkontrol ved ham, og det gik faktisk også godt. Jeg kom ned på 104 kg på kort tid, men jeg tog alle kiloene og mere til på dobbelt så hurtig tid. Det gik virkelig stærkt!! Men jeg tror ikke jeg var klar til vægttabet den gang, det gik alt for hurtigt og jeg kunne slet ikke følge med mentalt. Juli 2013 stod vægten på 144,8 kg. På godt et år havde jeg taget 22 kg på. Var helt knust over det, men det fik mig virkelig igang og motiverede mig helt vildt til at NU skulle det være.

Jeg var ved en diætist og fik lavet en kostplan. Det gik fint nok og jeg tabte mig ligeså stille. December 2014 synes jeg det hele var lidt træls. Kiggede i et stykke tid efter en personlig træner på nettet og fandt så Marianne da der var en der havde anbefalet hende på Facebook. Den 3 januar 2015 havde vi så første samtale sammen – der havde jeg en vægt på 107 kg.

Har desværre ikke så mange billeder af mig selv fra da jeg var størst. Synes det var ulækkert at kigge på mig selv, så slettede billederne ligeså hurtigt som jeg fik dem taget. Derfor jeg har en lagkage i hovedet på dette billede :p Jeg har ikke tal på hvor mange udfordringer jeg har mødt undervejs – de er der konstant! Jeg arbejder i hjemmeplejen, så der er næsten altid slik eller kage omkring mig, både i vagtstuen og ude hos borgerne. Men heldigvis har jeg altid været god til at sige nej til de ting når jeg er på arbejde, men er faldet i nogle gange. Jeg har under mit vægttab haft små pauser – der har været nødvendigt for jeg synes at jeg var kørt lidt træt i det hele. Holdte en pause på 2-3 måneder i 2014 om foråret. Vægten stod på ca 120 kg og den kørte hverken op eller ned. Men havde det okay med det, for jeg vidste at jeg ikke gjorde noget for at tabe mig. Men pludselig kom lysten igen og så begyndte kiloene også ligeså stille at forsvinde. Jeg har perioder hvor vægten har stået fuldstændig stille – Ligemeget om jeg har gjort alt helt rigtig, så vil den ikke. Det er virkelig svært at holde modet oppe når man bare kæmper uden resultater men er begyndt at sammenligne billeder rigtig meget, for ofte kan man se forskel selvom vægten er den samme.

På dette billeder er der næsten en måned imellem. På det første billede er vægten ca 88 kg og på billede på er vægten 89 kg. Har taget et kilo på af uforklarlige årsager, men alligevel kan man se forskel på billederne. Det motivere heeeelt vildt meget og pludselig er det okay at vægten står stille eller måske er steget en lille smule. Det motiverer mig meget at se hvor langt jeg er nået. Hvor lidt kg jeg mangler i forhold til da jeg startede. Tænker ofte på at jeg da også må kunne smide de sidste 19 kg nu når jeg allerede har smidt 56 kg – selvom det nogle gange føles som om at jeg aldrig kommer i mål – men det ved jeg er jeg gør!! Jeg ved at jeg kan, og det motiverer mig. Det motivere mig at jeg endelig kan købe det tøj jeg har lyst til, at jeg kan gå rundt inde i byen uden at skamme mig! Det motivere mig, at for hver gang jeg smider et kilo, så får jeg det bedre med mig selv.

Mine største udfordringer er når jeg sidder hjemme om aftenen og ser fjernsyn og bare har lyst til at spise noget fordi det er så hyggeligt! (Og helst usundt) puha det er så svært! Normalt arbejder jeg om aftenen, så når jeg er på arbejde er det ikke noget problem, men ligeså snart jeg har en fridag, så er det at det bliver svært – og især hvis jeg er sammen med min kæreste! Det er noget jeg stadig skal kæmpe meget imod. Sommetider giver jeg også mig selv frie tøjler så jeg spiser så meget at jeg får ondt i maven og har kvalme 😀 så diskuterer jeg så lidt med mig selv om det nu var det værd eller ej, men det er dejligt sommetider bare at give slip og gå helt amok i alt hvad man nu kan finde på.

Jeg har flere gange overvejet om jeg ikke bare skulle få en Gastric bypass operation (fedme operation). Det ville da have været så meget nemmere og 100 gange hurtigere. Men dengang jeg overvejede det kraftigt, var jeg ikke gammel nok, og idag er jeg så LYKKELIG for at jeg ikke fik den!

Jeg er så stolt over det hårde arbejde jeg indtil videre har gjort og det er så fedt at sige at jeg har selv gjort det. Ingen operationer eller sindssyge kurer. Tror desuden eller ikke at jeg ville kunne følge med mentalt, det kan jeg næsten ikke nu selvom mit vægttab går forholdvis langsomt (56 kg på 2 år). Hvis jeg havde tabt de 56 kg på 1/2-1 år, så tør jeg næsten love at jeg havde taget det hele på igen. Desuden elsker jeg mad så pokkers meget at jeg nok skulle få udvidet mavesækken igen 😀

Sommetider føler jeg stadig at jeg vejer 144 kg, synes at jeg ligner en der vejer det osv, det er også er dage, hvor jeg bare har lyst til at falde tilbage i de gamle vaner og sige: FUCK ALT. De er ikke sjove de dage, og det er de dage der gør at det er hårdt at være igang med et vægttab, synes jeg. Når man kan se resultater synes man jo at det er pisse fedt og man får bare lyst til at fortætte!

I sommers havde jeg en del usunde dage, der skete en masse ting og havde sku ikke lige modet til at køre kostplan osv. Jeg tog dog ikke på, men når man først er igang med en usund dag, så er det virkelig svært at komme ind på rette spor igen! Man har nogle voldsomme diskussioner med sig selv inde i hovedet. Jeg kan blive helt sur og ked af det når jeg diskuterer med mig selv om jeg skal spise det chokolade i skabet eller ej. Jeg har faktisk aldrig rigtig synes at jeg var så stor som jeg nu var. Jeg var godt klar over at jeg var tyk, men at jeg var så tyk det kommer helt bag på mig! Når jeg kigger tilbage på billeder fra da jeg var størst er jeg helt chokeret! Tænk hvad jeg har budt mig selv! Det er svært at forklare, men er nok blevet skræmt over at jeg tænkte sådan den gang, så nu tror jeg lidt, at jeg tror at jeg tænker, at jeg er større nu end jeg egentlig er.

Jeg HÅBER at hovedet en dag er helt med mig og indser hvilket stykke arbejde jeg har gjort og at jeg føler at jeg vejer det jeg nu vejer til den tid. Sommetider kan jeg blive lidt bange for om jeg en dag, når jeg er færdig med mit vægttab osv, om jeg kan holde vægten. Det har kørt meget i mine tanker. Men det er jeg faktisk ret overbevist om at jeg kan.

Jeg vil ikke leve på kostplan resten af livet! Men har fået en kæmpe forståelse for maden. Jeg behøves sku ikke en masse for at blive mæt. Førhen spiste jeg bare til at min mave var ved at springe. Nu spiser jeg en normal portion og det er rigeligt. Jeg vil altid have et godt forhold til mad, det ændre sig ALDRIG! Men nu har jeg lært og styre det og stoppe når jeg er mæt. Jeg har lært hurtigt at komme på rette spor igen hvis jeg så har haft en dag hvor alt har været usundt. Da jeg for 2 år siden stod og tænkte på at jeg skulle fra 144 kg ned til 70 kg, tænkte jeg at det kommer jeg sku aldrig. 74 kg skal væk! Jeg skulle halvere min vægt!!!?? Nu mangler jeg KUN 19 kg. Der er stadig mange kilo men ingenting til i forhold hvad jeg har smidt.

Jeg har haft Marianne som min træner siden januar 2015 og vil have hende indtil jeg kommer ned på 70 kg. Hun er den bedste gave jeg nogensinde har givet mig selv og er det hele værd! Jeg ser altid frem til at træne med Marianne. Hun er altid i godt humør, lytter altid og er altid klar til at snakke og hjælpe. Hvis du overvejer en personlig træner så gør det! Du fortryder ikke på et eneste tidspunkt! (Jo lidt måske når du ligger og hiver efter vejret fordi hun har presset dig så hårdt til træning :D) Jo jeg kunne godt have klaret det her uden Marianne, men så tror jeg ikke at jeg ville have nydt det hele imens. Jeg føler ikke at jeg er igang med et mega hårdt vægttab hvor alt kun handler om det og skal måles, vejes osv. Jeg føler at jeg er igang med et vægttab, men på den afslappede måde. Det er blevet en livsstil nu. Det er IKKE nemt, men det er nemmere nu hvor jeg har Marianne ved min side frem for da jeg stod alene og skulle kæmpe.

 

Hvis jeg skulle gøre det hele forfra er der én ting jeg ville undvære. Badevægten! Den styre simpelthen ens hverdag for meget. Jeg har i perioder haft svært ved at holde mig væk fra den, og den kan sku ødelægge en hel dag for en, hvis den ikke lige står på det man havde håbet/forventet. Er flere gange blevet skuffet og så for at trøste mig selv, så spiste jeg lige noget chokolade eller lign for det var jo synd for mig – en ond cirkel :p jeg synes det er meget bedre at fokusere på billeder og målebånd.

 

– Mange tak til dig Louise for din fortælling. Jeg håber det vil give andre et indblik i at store vægttab kræver en masse styrke, tålmodighed og en kæmpe indsats.