Personlig træner uddannelse

 In Træning

Har du en drøm om at træne og coache andre mennesker, eller hjælpe andre mennesker i deres livs form? Så er det måske personlig træner du skal være. Men hvordan bliver man personlig træner, hvilke uddannelser kan man tage på, findes der kurser i det? Alt dette skal vi kigge på i denne artikel, så du kan se hvilken vej du evt. skal gå for at få en karriere som personlig træner.

Har du mere behov for en personlig træner?

Find den helt rigtige personlige træner her

I denne artikel kommer i igennem:

Hvordan bliver man personlig træner?

Der er mange veje til at blive personlig træner. Da det ikke er en beskyttet titel er der faktisk ikke nogen der siger at du overhovedet skal have en speciel uddannelse for at blive det. Derfor kan alle i princippet kalde sig for “personlig træner”. Men hvis du skal stå og hjælpe med at træne andre – Ha’ deres helbred i hænderne, vil jeg helt sikkert anbefale dig en eller anden form for uddannelse eller kursus + en god mængde træningserfaring.

Det samme gør sig gældende hvis du er på udkig efter en personlig træner – sørg nu for at tjekke deres baggrund, om de har en relevant uddannelse.

Hvilken uddannelse du skal vælge handler om hvor du er i dit liv. Står du fx efter gymnasiet og skal finde ud af hvor du skal hen i livet, kan du vælge en længere videregående uddannelse indenfor sport eller ernæring. Har du allerede en uddannelse fra tidligere men drømmer om at skifte retning er det måske ikke realistisk at tage en længere uddannelse på + 3 år, men så findes der heldigvis en del kortere kurser for at blive personlig træner – dem kigger vi også på.

Læs også: Hvad koster en personlig træner?

Længere uddannelser for at blive Personlig træner

Hvis du overvejer at blive personlig træner, og du er på udgik efter en længere uddannelse findes der forskellige veje du kan gå. Der findes ikke en 3 årig uddannelse indenfor personlig træning – men der findes noget der kommer tæt på, som helt sikkert er med til at bygge en god solid base. Lad os kigge på dem.

Idræt på universitetet bachelor + kandidat

Du kan vælge at læse en bachelor i idræt på fx Aalborg universitet, Aarhus eller i København. Idrætsuddannelsen er ikke direkte målrettet mod at være personlig træner, men du kommer dog alligevel til at have fag som: Anatomi og Fysiologi, Træningslære, og en masse praktisk undervisning indenfor Atletik, svømning, boldsspil osv. Hvor meget styrketræning du har på idrætsuddannelsen afhænger vist meget af de forskellige undervisere og universiteter.

Dengang jeg læste idræt var det ikke meget vi lærte om styrketræning, men jeg har hørt fra elever der har gået på uddannelsen i nyere tid, at de har fået en del mere styrketræning undervisning.

En bachelor i idræt tager 3 år, og ønsker du kandidaten efterfølgende er det 2 år yderligere.

Det gode ved idrætsuddannelsen er at man har en masse relevante fag, som du helt sikkert ville kunne have gavn af senere i din karriere, hvis du ønsker at blive personlig træner, men hvis du drømmer om at I skal lære alle mulige øvelser indenfor styrketræning, må du nok tro om. Har du en god base i idrætsteorien står du helt sikkert stærkt hvis du kombinere det med et personlig træner kursus efterfølgende.

Fysioterapeut uddannelse

Ligesom Idrætsuddannelsen er dette heller ikke den direkte vej til at blive personlig træner, MEN du får dog alligevel en masse viden og teori med i bagagen hvis du er på udgik efter en længere videregående uddannelse.

Fysioterapeut uddannelsen tager 3,5 år. Du får en masse fag som Anatomi og Fysiologi, lærer om kroppens muskler og funktioner. Alt du også skal lære for at kunne strikke et godt træningsprogram sammen til dine kommende klienter. Men at være fysioterapeut er meget bygget op omkring skader og rehabilitering. Dvs. at din primære opgave er at men at diagnosticere skader. Så hvis du ikke tænder på denne del af arbejdet skal du ikke vælge fys uddannelsen. Men du kommer helt sikkert til at have en masse træningslære i bagagen.

Aalborg sportshøjskole

Er du klar på at tage et år ud af dit liv, kan et højskole ophold virkelig være en fantastisk ting. Drømmer du om en fremtid indenfor fitnessmiljøet har Aalborg sportshøjskole en lang række uddannelser, eller retninger du kan tage – Også en retning for dig der drømmer om at blive personlig træner. Det gode ved et ophold på Sportshøjskolen er at du får masser af træning ind under huden. Dvs. du lærer virkelig træningshåndværket: Hvordan laver man en god Squat? Hvor mange reps og sets skal man tage hvis man træner efter styrke? Hvad med hvis det er efter vægttab? Osv osv.

Kort sagt, du får en masse træningserfaring på egen krop + alt teorien bag om hvordan du opbygger et godt træningsprogram osv.

Et Højskoleophold er selvbetalt, så selvom det er kortere uddannelse end at læse Idræt eller Fys, skal du selv have penge op af lommen. Men modsat de formelle uddannelser får du meget mere træningserfaring her. Du bliver derfor helt sikkert godt klædt på til en karriere indenfor fitnessmiljøet.

Læs mere om Aalborg sportshøjskole HER

Fitness uddannelsen via NEXT

Nu sagde jeg i starten der ikke fandtes en direkte ‘personlig træner uddannelse’ MEN, der findes en fitnessuddannelse i DK. Uddannelsen fra NEXT er SU berigtiget og er en længere uddannelse på 2,5-3 år. Den er ikke kun målrettet det at blive Coach, men at kunne arbejde i hele fitnessmiljøet. Derudover er der en praktikperiode inkluderet, hvilket jo i teorien er en meget god ide. Problemet er bare at i de fleste store kæder hvor du har en mulighed for at komme i praktik i, ikke har fuldtids trænere til at gå rundt. Så man hører om at folk der kommer i praktik ender med at stå i receptionen – og hvis ikke det er det du drømmer om er det jo spild af tid. Der er dog noget snak om at uddannelsen er under omstrukturering – Så hold øje med, måske bliver det bedre.

Læs mere om NEXT uddannelsen HER

Det her er mit bud på længere uddannelser hvis du vil have en karriere i fitnessmiljøet. MEN hvad hvis du ikke lige har mulighed for at trække 3 år ud af din kalender? Så findes der en lang række mindre kurser, lad os kigge på nogle af de forskellige på det danske marked her.

Personlig træner kurser

De fleste kurser på det danske marked koster mellem 15.000 – 20.000 kroner for “den hele pakke”. Når jeg skriver den hele pakke betyder det at du typisk skal gennemføre et Anatomi og Fysiologi kursus, et fitness instruktør modul og et personlig træner modul, for at være færdiguddannet. Har du anatomi kurset andre steder fra, kan du hoppe det første eller de 2 første steps fra, og kun betale for det sidste modul.

De fleste kurser strækker sig over nogle weekender. Lad os kigge på nogle af dem der findes på det danske marked, der indeholder de tre dele:

  • Fitness Institute
  • Atwork
  • Træner akademiet
  • FitnessWorld Academy
  • Health Lab

Og nye kommer løbende til.

Hvilket fitness kursus skal jeg vælge?

Helt ærligt, om du vælger den ene eller den anden udbyder er næsten ligemeget. Ligesom med alt andet undervisning, handler det meget om den enkelte underviser, og det kan man ikke vide på forhånd. Men Fitness Institute er en af de udbydere der har været på marked i længst tid, sammen med AtWork, så dette er en form for “kvalitets sikring”. Derudover samarbejder Fitness World også med Fitness Institute, så dette er helt sikkert også et positivt signal – de har i hvertfald styr på det.

Personligt har jeg selv taget PT uddannelsen fra Fitness Institute, og en kostvejleder uddannelse fra AtWork. Så ikke et ondt ord om dem.

Hvis der kommer nogle frem som måske er billigere, så tjek lige efter om de går på kompromis med undervisningstimer. Ligemeget hvilket kursus du vælger får du ikke super mange undervisningstimer, så lad vær med at gå på kompromis med dette.

Hvad med kost, coaching og alt det andet?

De her uddannelser giver dig den teoretiske baggrund i forhold til træning. Til hvordan man designer et træningsprogram, hvordan de forskellige øvelser skal udføres osv.

De rører dog kun lige overfladen i forhold til hvordan man håndterer kosten for sine klienter. En anden ting som du hurtigt bliver klar over når du begynder at arbejde med klienter, er hvordan man får folk til at udføre tingene i praksis. Derfor er en eller anden form for adfærd- og vaneændring certificering rigtig relevant. Så hvis du vil være godt dækket ind, anbefaler jeg også at man kigger på en kostvejleder uddannelse eller Vane Coach uddannelse.

Udenlandske træner kurser

Hvis du vil være god indenfor faget, kan du ikke komme udenom udlandet. Her kan du nemlig blive endnu mere specialiseret, alt efter hvilken type klienter du vil arbejde med. Her er det en RIGTIG god idé at vide HVEM du vil eller kommer til at arbejde med, for du kan hurtigt købe dig fattig i uddannelser og kurser.

Skal du arbejde med profesionelle atleter og sportsfolk findes der PICP kurser fra Poliquin.

Vil du arbejde med Fitnessatleter er der Bayesian Bodybuilding

Vil du nørde mere kost? Tjek Precision Nutrition ud.

Derudover kommer der selvfølgelig diverse seminarer og workshops hvor du kan blive opdateret med den nyeste forskning indenfor området.

Hvad gør du nu hvis du vil være Coach og Personlig Træner?

Find ud af hvor lang tid du vil bruge på at uddanne dig? Har du lang tid og står du lige efter gymnasiet eller lignende, så tjek de længere videregående uddannelser ud, og suppler evt. med et kursus eller to.

Har du allerede været på arbejdesmarkedet, så ta’ et kig på en af de forskellige kursus udbydere der tilbyder hele pakken, og start med dette.

OG så husk for GUDS skyld at videreuddanne dig !

Alt efter hvilken målgruppe du kommer til at arbejde med, så specialiser dig indenfor dette område – så har du i hvertfald de bedste odds for at blive en succesfuld personlig træner.

Du kan se alle de uddannelser jeg har været på igennem tiden HER – hvis du ønsker lidt inspiration.

Held og lykke med at blive personlig træner

Hurtige spørgsmål og svar

Hvad koster en personlig træner uddannelse?

Det koster typisk mellem 15.000 og 20.000 kr. hvis ikke du har en relevant baggrund som fx fysioterapeut, instruktøruddannelse eller lignende. Har du nogle af disse kurser kan du få uddannelsen billigere.

Hvilken personlig træner uddannelse skal man vælge?

Vælg en af de danske udbydere til en start fx: Fitness Institute, AtWork, Sportshøjskolen eller lign. Læs denne artikel for en uddybende forklaring på hvad der passer til dig og dit behov.

Hvordan bliver man Online Coach?

Du kan tage de samme kurser og uddannelser som jeg har omtalt i denne artikel. Formelt set kræver det ikke nogen uddannelse at kalde dig for online coach – Men husk at der er forskel på at KALDE sig noget, og rent faktisk at have noget at ha’ det i 😉

Summary
Review Date
Reviewed Item
Personlig træner uddannelse artikel
Author Rating
51star1star1star1star1star
Recent Posts
Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Smid en besked, så svarer jeg tilbage hurtigst muligt.