Chili con carne m. spidskålsbund
Hvis du ønsker en lækker sund aftensmad, kan chili con carne være et rigtig godt bud. Du får en lækker og proteinrig aftensmad, og ønsker du at lave den kalorielet hvis du fx er i gang med et vægttab, kan du skrue ned for kulhydraterne, ved fx at undlade ris, chips eller hvad du ellers plejer at spise til chilien.
Det skal du bruge til Chili con Carnen
Kødsovsen: (til flere portioner)
- 500 g hakket oksekød (4-7%)
- 1 dåse Kidney bønner
- 1 dåse hakket tomat
- 70 g Tomatpure
- 1 løg
- 1 tsk. spidskommen
- Salt / peber
- Hvidløg, 1 fed
- Chili, oregano, basilikum
Bund
- 200 g Spidskål pr. person
Sådan gør du:
Start med at svitse løgene i en stor gryde. Brun derefter kødet. Når kødet er brunet, tilsættes de resterende ingredienser. Lad det stå og simre i ca. 20 min og smag til med salt og peber og de resterende krydderier.
Spidskålen snittes i fine strimler og bruges som bund. Spidskålen kan svitses hurtigt på panden, men fungerer også fint kold
Tip
Tilsæt evt. en klat creme fraiche eller Guacamole på toppen, eller drys med revet parmesan. Er du til stærk mad kan du smide et par jalapenos ovenpå.
Makrofordeling (for kødsovsen)
Kcal: 1125
Protein: 139 g
Fedt: 27 g
Kulhydrat: 68 g
Ønsker du flere ideer til opskrifter og træning?