Jeg har besluttet mig for at lave en række blogindlæg om mine egne trænings rutiner. Som skrevet på Facebook træner jeg selv op til en fitness konkurrence der ligger i start september. Det bliver 2. gang jeg prøver kræfter ad med scenen, hvor min første gang var i 2012 hvor kategorien hed ‘Bikini fitness‘. Bikini fitness er lidt den ‘mindste’ kategori indenfor fitness og bodybuilding hvis man kan sige det sådan, man bliver bedømt ud fra sin symmetri og sin posering. Nu tre år senere prøver jeg igen, men denne gang i en anden klasse, noget der hedder ‘Athletic Fitness‘. Forskellen ligger i at man gerne skal have lidt mere muskelmasse i denne klasse, man bliver stadig bedømt på sin symmetri, men her skal man ligeledes op og vise at man faktisk ‘kan noget’ på scenen. Udover symmetrien bliver man bedømt på hvor stærk og udholdende man er, ved at lave Chins, Roning og Dips, som ligeledes tæller med i den samlede bedømmelse. 

Fitness konkurrencer er i den grad blevet populære de seneste år, det er det nye ‘sort’ – men selvom der er flere og flere der begynder at ‘dyrke’ sporten, er der stadig mange der ikke helt forstår hvorfor man gør det, hvor hårdt det kan være, og hvad der egentlig skal til, for at konkurrere i diverse fitness konkurrencer. Der er selvfølgelig mange forskellige måder at køre et konkurrence forløb på, men jeg vil prøve at belyse nogle af de overordnet ting, så det kan give lidt mere forståelse – og så må de små detaljer, som fx hvor meget/hvor lidt træning, hvordan kosten helt præcis skrues sammen, gemmes til en anden god gang.

Hvad kræver det at stille op?

Allerførst skal man gøre op med sig selv, om hvorfor man vil stå på den scene?

Hvis det er for at få en krop som man har set de allesammen har på instagram, eller fordi man godt vil ha’ en fin bling bling bikini på, så skal man IKKE gøre det. Den krop som man har på scenen, og i ugerne optil, er kun til låns. Man skal presses så langt ned i fedtprocent at det er stort set umuligt at holde den dernede i længere tid ad gangen, og så er det heller ikke den sundeste tilstand at være i, og slet ikke for kvinder!

Men hvorfor gør man det så? Well, det handler lidt om udfordringer og det at sætte mål for sig selv. Man kan sammenligne det lidt med da man var mindre og man gik til til fodbold, der trænede man hen imod stævner eller diverse kampe. Eller hvis man gik til dans og skulle vise sine evner til mor og far ved afdansningballet. Men hvis man dyrker fitness, hvor skal man så vise sine resultater henne? Selvfølgelig er det fedt at man kan løfte flere kg fra gang til gang, eller lærer nye øvelser, men man kan måske godt savne en udfordring at træne hen imod, eller et mål med det hele – Derfor gør jeg det i hvertfald ! Der kan helt sikkert også være 100 andre grunde til at stille op i en fitness konkurrence.

En ting er sikkert; Du skal ELSKE og træne og gerne have fulgt et godt træningsprogram i længere tid og måske ovenikøbet ha’ prøvet og fulgt en kostplan, så du ved hvordan det føles.

Diæt i Off-Season vs. On-Season

Man taler typisk om off-season og on-season i bodybuilding (sådan er det egentlig også i mange andre sportsgrene). Off-season er i perioden hvor man arbejder på at få så meget muskelmasse på som muligt, eller forbedre sine eventuelle svage punkter. I den periode, skal der som regel masser af mad ind, og der er plads til lidt mere friheder i denne periode. Hvor “striks” man kører sin off-season er meget forskellig fra atlet til atlet, eller fra coach til coach. Nogle er meget “strikse”, med stramme kostplaner, ned til mindste detaljer, mens andre vælger at køre denne periode lidt mere fri.

On-Season er så den periode hvor fedtprocenten skal ned, og man skal ikke bare lige på kur i et par uger, den skal LANGT ned! – der er selvfølgelig forskellige krav, alt efter hvilken klasse man ønsker at konkurrerer i, men lige meget om det er Bikini fitness eller bodybuilding skal fedtprocenten i rigtig rigtig lave områder.

I denne periode er der behov for at være rimelig striks i alt hvad man gør, og det gælder både træning, kost og ikke mindst ens søvn, og stort set alt hvad man foretager sig.

Hvorfor noget mad man må spise / hvor meget, afhænger af ens udgangspunkt, og hvor meget fedt man skal smide, jo mere fedt – jo længere diæt periode skal man igennem.

Der er to variabler man kan jo justere på: kosten og ens træningsmængde!  Generelt skal der mere og mere træning til, og mindre og mindre mad, for at få fedtprocenten helt i bund. Det gælder om at starte med så meget mad som muligt, og så lidt træning som muligt, for at have så  mange variabler at justere på undervejs.

I princippet er det de samme regler der gælder under et vægttabsforløb, forskellen er bare, at her er det virkelig minimalerne der tæller. Dvs. det er ikke ligemeget om du spiser 10 g mandler eller 11 g mandler, om det er 100 g kylling eller 105 g kylling. Men fordi kroppen skal presses så langt ud, derud, hvor den egentlig ikke har lyst til at være – er det ned til mindste lille detalje, der er det afgørende, og alt hvad man indtager tæller med.

Det er her, det godt kan være lidt svært for omverdenen at forstå, “for du må da godt spise de jordbær her de er da sunde nok ikke?” eller “den kage her er sund, så det må du da godt få ikke?” – Det er tit sådan nogle kommentarer man skal lægge øre til, men det sådan set ligemeget hvilken fødevare det er, om de er sunde eller ej, for alt tæller med i regnskabet, og er det ikke inkluderet i kostplanen, ja så er det ligemeget om det er ekstra stykke kylling eller et æble.

Sådan her så min kostplan ud, da jeg stillede op til Bikinifitness

Min kostplan blev selvfølgelig løbende justeret til i kalorier, alt efter hvor tæt jeg var på konkurrencen. Men sådan her så en dag fx ud, da jeg startede og fulgte en kostplan på 2000 kcal.

Jo længere jeg kom i forløbet jo mindre og mindre kalorier blev der indtaget.

Det her var lidt af de ordnede ting, der gælder under et forløb hen i mod en konkurrence.

Næste indlæg bliver lidt mere specifikt om hvordan jeg håndtere min diæt periode 🙂