Hjemmelavede proteinbars – opskrift på sunde og nemme Protein-snacks
Hjemmelavede proteinbars er en sund og nem snack, som du kan lave på få minutter. De er perfekte til at have med på farten, når du trænger til en energiboost, eller hvis du har brug for en sund og lækker dessert. Opskriften er nem at følge, og du kan variere ingredienserne efter eget ønske.
Disse proteinbars er sukkerfrie og super nemme at lave, så du må du bare prøve. De smager fantastiske og så ved du præcis hvilke ingredienser du putter i – hvilket har sine fordele.
Du kan også nemt gøre dem fri for mælk – du skal blot vælge en chokolade uden mælk.
Dog skal det siges, at hvis du går og drømmer om et vægttab, er det ikke ligefremme kalorielette – men ønsker du en lækker eller sund snack, kan de fint passe ind i en varieret kost.
Foretrækker du i stedet at købe dine proteinbarer så er det selvfølgelig stadig en mulighed, du kan finde mit bud på de bedste proteinbarer her.
*OBS: Kan du ikke tåle nødder er dette IKKE opskriften for dig.
Disse ingredienser skal du bruge til de hjemmelavede proteinbarer
- Peanutbutter: 130 g
- Perfect Sød (sødemiddel): 1 tsk. (eller 35 g Sukrin)
- Olie: 1 spsk.
- Vaniljepulver: 1 tsk.
- Havregryn: 35 g
- Proteinpulver, Vanilje: 35 g
- Vand: 1 tsk.
- Mørk chokolade: 35 g
Sådan laver du proteinbarerne
- Start med at blande alle ingredienserne sammen, undtagen Chokoladen.
- Rør det godt rundt med en ske, og ælt det derefter sammen med fingrene.
- Form 5 lige store barer, og placer dem i et fad.
- Sæt dem i køleskabet 30-60 min eller indtil de er størknet.
- Efter køletiden smeltes den mørke chokolade over et vandbad.
- Pensel barrene med den smeltede chokolade
- Sæt dem igen på køl i 30-60 min eller indtil chokoladen er størnet.
Disse ingredienser er brugt til de hjemmelavede proteinbarer
Næringsindhold på de hjemmelavede proteinbarer
Antal: 5 stk.
Næringsindhold pr. Proteinbar:
Kalorier, Kcal. | 275 |
Kulhydrater | 11 g |
Protein | 13,6 g |
Fedt | 20 g |
Men Hey – intet slår altså smagen på købte proteinbarer
Hvis du spørger mig.
Her kan du købe mine favorit barer:
Generelle Spørgsmål om hjemmelavet proteinbarer
Opskriften på hjemmelavede proteinbars kan varieres på mange måder. Du kan for eksempel bruge andre sødemidler/sukkerformer, end dem jeg har valgt at bruge her. Det kunne fx være Honning eller almindelig sukker, hvis du er ligeglad med de ekstra kalorier.
Du kan også bruge andre typer af proteinpulver altså andre smage. fx proteinpulver med chokolade smag – eller peanutbutter smag, selvom min favorit nu er vanilje. Du kan også tilføje forskellige smagsvarianter, såsom kanel eller kakao hvis du ønsker at peppe din protenbar lidt op.
Du kan også tilføje lidt salt hvis du ønsker en mere saltede smag. Du kan også bruge kokosmel i stedet for alt peanutbutteren.
Kort sagt – Mulighederne er mange 🙂
Der er mange fordele ved at lave sine egne hjemmelavet proteinbarer fremfor de købte. For det første er det billigere end at købe dem i butikken. Om de er sundere eller ej afhænger af hvordan du laver dem – MEN du ved i hvertfald selv hvilke ingredienser du putter i din hjemmelavet proteinbar. Endelig er det mere miljøvenligt, da man ikke skal have emballage med.
Har du lyst til noget sødt derhjemme men vil gerne undgå slik eller kager er de derfor et rigtig godt alternativ 🙂
Proteinpulveret er i denne opskrift med til at gøre barene mere proteinholdige, fjerner du proteinpulver vil de ikke indeholde ret meget protein. Derfor anbefaler jeg at du investere i noget godt proteinpulver som du også kan bruge til mange andre ting.