Fitness Leksikon “Ordbog i træningssproget”

Der findes mange udtryk og forkortelser indenfor fitness og træning, og det kan nogle gange være svært at holde styr på alle udtrykkene. Derfor har jeg lavet dette leksikon, som hurtigt giver en forklaring til mange af udtrykkene, så du hurtigt kan få et overblik over de gængse udtryk og forkortelser.

Mangler der noget, eller ønsker du nogle af udtrykkene uddybet, er du velkommen til at kommentere 🙂

Først en række forkortelser der typisk bruges i fitness sammenhæng.

BB: Barbell = Stang

BB: Bodybuilding

BB’er: Bodybuilder

BW: Bodyweight = Kropsvægt

CG: Close Grip

DB: Dumbells = håndvægte

DL: Deadlift / Dødløft

FB: Full Body – At træne hele kroppen, hver gang man træner

NG: Narrow Grip / smalt greb

PR: Personal record = (Ny) personlig rekord

PB: Personal Best (et andet udtryk for ny personlig rekord)

RDL: Romanian Deadlift / Rumænsk Dødløft

RM: Repetition Maximum: Den ABSOLUTTE vægt du kan tage X antal gange (Læs mere under Intensitet)

ROM: Range of Motion = Bevægudslag

TUT: Time Under Tension. Læs mere under TEMPO

OH: Overhånd (Overhåndsgreb)

OH: Overhead (ja samme forkortelse til to forskellige ting)

UH: Underhånd (Underhåndsgreb)

NG: Neutralt greb

AMRAP: As many rounds as possible så mange runder som muligt

HIT: High Intensity Training

HIIT: High Intensity Interval Training

LISS: Low Intensity Training

LBM: Lean Body Mass

FFM: Fedtfri Masse

TBW: Total Body Water

PT: Personlig Træning

PT’er: Personlig træner

Kcal: Kalorier

Agonist

Den arbejdende, ansvarlige, primære muskel i en bevægelse. Agonisten er ansvarlig for begge faser i øvelsen, den koncentriske fase og den excentriske fase.

Antagonist

Muskel med den modsatte bevægelse af agonisten, den primære muskel i en bevægelsesanalyse.

Anabolisme

Anabolisme er en stofskifteproces hvor større molekyler bygges op. – Det modsatte af Katabolisme. I forbindelse med træning, siger man tit, at man gerne vil være “Anabolsk” altså i den opbyggende tilstand.

Katabolisme

Katabolisme er en stofskifteproces, hvor molekyler i levende organismer nedbrydes. – Det modsatte af anabolisme.

DOMS

DOMS står for: Delayed onset muscle soreness. Det kan oversættes til ømhed efter træning. Hvor denne ømhed kommer fra, er stadig uklart hvis vi kigger på forskningen indenfor dette emne, men DOMS kommer typisk når der prøves noget nyt, i forbindelse med træning.

Cardio

Cardio er udholdenstræning eller kredsløbstræning, der træner kredsløbet eller hjertet. Almindelig løb eller cykling vil betegnes som cardiotræning.

EPOC

Excess Post-exercise Oxygen Consumption. Efterforbrænding. Når der er høj Efterforbrændingen efter høj-intensiv eller langvarig udmattende træning.

Failure

Failure er den betegnelse eller tilstand du når, når du absolut ikke kan løfte vægten engang mere, ligemeget hvordan du end prøver.

Intensitet

I forbindelse med styrketræning, udregnes intensitet tit ud fra ens RM (repetion maximum), fx 1 RM eller 8 RM. Træner du med kilo, der ligger omkring din 1 RM, har du en højere intensitet end hvis du træner omkring din 15 RM.

Metabolic training

Metabolic training, eller metabolsk træning, er egentlig bare en form for helkropstræning med et fancy navn. Du bruger komplekse træningsøvelser med korte pauser, og opnår på denne måde en maksimal kalorieforbrændende effekt, hvorfor denne træningsform er genial at bruge til fedttab.

Reps

Reps eller gentagelser angiver, hvor mange gange du skal lave øvelsen i et given set.

Rest

Rest eller pause, angiver hvor meget pause du skal holde imellem øvelserne.

Sets

Sets angiver hvor mange ”runder” man skal igennem af den givne øvelse. Eksempel: når der står 4 sets af en øvelse, skal du lave denne i 4 omgange eller runder.

Supersets

Supersets er når to øvelser kombineres i et set. Det kommer typisk til udtryk hvis der i et program står A1 og A2, hvor A1 er en øvelse, og A2 er en anden øvelse. Vil du læse mere om hvordan du kan bruge supersets, i dit program, kan du se flere eksempler på brugen af supersets her.

TEMPO

Tempo angiver hvor hurtigt/ langsomt du skal lave øvelsen. Hver øvelse har 4 faser, hvorfor der under tempo står 4 cifre, eksempel 3010

  • Første tal er sænkefasen, eller den excentriske fase i løftet. (står der 3 skal du gå ned på 3 sekunder)
  • Andet tal angiver pause i bundposition af et løft. (står der 0 er der ingen pause)
  • Tredje tal er løftefasens hastighed, eller den koncentriske fase. (står der 1 bevæger du dig blot hurtigt op igen)
  • Sidste tal angiver pause i toppen af øvelsen. (står der 0 er der ingen pause, og du starter den nye gentagelse med det samme)

Læs meget mere om Tempo træning her

Volume

Voleme angiver hvor meget arbejde der laves.

Volume = Sets x Gentagelser x Kilo

Ligevægtsindtag

Ligevægtsindtag er den mængde mad du kan spise hvor du hverken tager på, eller taber dig. Ligevægtsindtaget måles typisk i kalorier. Det kan fx være du kan spise 2000 kcal hvor du holder din vægt, så er dit ligevægtsindtag 2000 kcal.

Energiunderskud

Energi underskud er den tilstand man bør være i hvis man ønsker at tabe sig. Her indtages der mindre energi end ens ligevægtsindtag. Spiser man fx efter en kostplan på 1500 kalorier vil man tabe sig, hvis vi antager at ligevægtsindtaget er 2000 kalorier.

Energioverskud

Energioverskud er den tilstand man bør være i hvis man ønsker at tage på. I denne tilstand indtages der mere energi end ligevægtsindtaget. Spiser man fx en kostplan på 2500 kalorier, vil man tage på, hvis vi antager at ligevægtsindtaget er 2000 kalorier.

Kalorier

Kalorier, kcal er en måleenhed for energi i mad.

Kalorieberegner

En beregner der fortæller dig hvor mange kalorier du kan spise om dagen alt efter dine mål.

Find en kalorieberegner her

Broscience

En “bro” eller ven, kombineret med science, videnskab. Broscience er et udtryk, der referer til myter eller misopfattelser, der videregives som værende fakta af lægmænd med begrænset viden. Udtrykket er meget udbredt i fitness og andre træningssammenhænge, hvor der i samme grad er mange misforståelser og myter.

Cut

Cut er et udtryk der tit bruges i bodybuilding sammenhæng, det er egentlig blot et slang for at ligge i Energiunderskud, dvs en tilstand man ønsker at være i, når man gerne vil smide fedt.

Bulk

Bulk er det modsatte cut, og bruges ligeledes tit i bodybuilding sammenhæng. Bulk er et slang for at ligge i Energioverskud – altså en tilstand man ønsker at være i, når man gerne vil tage på.

Læs også: Sådan Skal du spise hvis du ønsker mere muskelmasse

Tonet

“At være tonet” er et kvindeligt udtryk som bruges når de vil se godt ud. I teorien betyder det egentlig: Hav en lav fedtprocent + en god portion muskelmasse, så man fremstår mere fit. Men for kvinder kan ordet ‘muskelmasse’ tit virke afskrækkende, hvorfor ordet tonet er opstået.

Læs også: Sådan får du en fladere mave

Muskler og deres typiske forkortelser:

Abs
Forkortelsen for rectus abdominis. Mavemuskulaturen.
Delts
Forkortelsen for deltoids. Deltoids er skuldermusklerne, som deles op i en forside, midt og den bagerste del.
Erector/rector
Erector Spinae. Muskulaturen omkring rygsøjlen.
Glutes
Forkortelsen for Gluteus MAximus. Udgør bagdelen (røven).
Hams
Forkortelsen for hamstrings. Hamstrings er hele bagsiden er låret.
Lats
Forkortelse for Latismus doris, som er den brede rygmuskel. Også kaldet “vingerne”.
Pecs
Forkortelsen for Pectoralis major. som er den store brystmuskel.
Qauds
Forkortelsen for Quadriceps. Den store lårmuskulatur.
Trapz
Forkortelse for trapezius muskulaturen. Øvre trapz hedder i daglig tale nakken.

Vil du bidrage med din hjælp?

Listen kan blive ved, har du støt på noget, som du ikke helt forstår? Eller kan du nemt tilføje 5 forkortelser mere – så kommenter gerne på Facebook, eller skriv en kommentar her – så opdaterer vi listen 🙂

– Jeg vil se frem til dig bidrag

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Smid en besked, så svarer jeg tilbage hurtigst muligt.

0