Odin r900 romaskine test
Odin R900 er en af de mest avancerede romaskiner på markedet i sin prisklasse – og den har derfor også fået en topplacering på min topliste over bedste romaskiner i 2025. I denne test dykker jeg ned i, hvad der gør Odin R900 til en imponerende maskine, og hvorfor den er værd at overveje til din hjemmetræning.
Kort om Odin R900
- Modstandstype: Luft og magnetisk modstand
- Træningsprogrammer: Flere indstillinger, herunder interval, puls og watt
- Brugervægt: Op til 150 kg
- Display: LCD med relevant træningsdata
- Foldbar: Ja – nem opbevaring
Det Gode ved Odin R900
Når man først pakker Odin R900 ud og sætter sig i sædet, mærker man med det samme, at der er tale om en seriøs romaskine. Rammen er solid, sædet glider jævnt, og håndtaget ligger godt i hænderne. Den er markant tungere og mere stabil end f.eks. Odin R500, hvilket giver en mere professionel fornemmelse – næsten som på romaskinerne i fitnesscentret.
En af de helt store fordele ved R900 er kombinationen af luft- og magnetmodstand. Det betyder, at du får en mere naturlig ro-følelse, hvor modstanden tilpasser sig, jo hårdere du ror – præcis som ved rigtig roning. Samtidig kan du selv finjustere modstanden på et magnetisk niveau, så du altid kan presse dig selv til grænsen.
Jeg testede den med både lav og høj intensitet, og modstanden føltes glidende og konsekvent. Den reagerer lynhurtigt, og der er ingen ‘dødzone’ i trækket.
Det der trækker ned ved Odin R900
Selvom Odin R900 er en imponerende romaskine til prisen, er der naturligvis nogle ulemper og begrænsninger, du bør kende til – især hvis du sammenligner med de helt store spillere som Concept2.
1. Maks. brugervægt på 150 kg
En af de mest tydelige begrænsninger er, at Odin R900 kun understøtter en brugervægt på op til 150 kg. Det vil være rigeligt for langt de fleste, men det er værd at bemærke, at Concept2 Model D og E begge har en max brugervægt på op til 227 kg, hvilket gør dem mere velegnede til tungere brugere eller til brug i kommercielle sammenhænge, hvor slid og belastning er større.
2. Mindre avanceret monitor
Displayet på R900 er funktionelt og viser basale data som tid, distance og kalorier, men det er ikke på niveau med PM5-monitoren fra Concept2. PM5 giver adgang til dybere træningsdata, mulighed for trådløs pulsmåling, online tracking og endda konkurrencemode mod andre brugere via app eller PC. Odin R900 har ikke samme grad af tilslutningsmuligheder eller avancerede funktioner, hvilket kan være en dealbreaker for den meget datadrevne bruger.
3. Begrænset integrationsmulighed
Der er ingen officiel understøttelse af apps som ErgData, Kinomap eller Zwift, som mange ro-entusiaster bruger for at gøre træningen mere interaktiv og engagerende. Hvis du søger en romaskine, der kan kobles op til et komplet digitalt økosystem, er R900 ikke det bedste valg.
4. Længde og pladsforbrug
Selvom maskinen er foldbar, kræver den stadig meget gulvplads under brug. Men det gør næsten alle romaskiner med luftmodstand, så det skal ikke være denne grund der begrænser dig for at købe den. Men den er lang og kræver fri plads bagud for optimal brug. Det er ikke nødvendigvis en ulempe i sig selv, men det er noget at have in mente, især hvis du bor småt.
5. Ikke til kommercielt brug
Endelig skal det nævnes, at Odin R900 er designet til privat brug, og ikke til daglig brug i fx fitnesscentre. Til hjemmebrug holder den til mange års træning, men ved meget intensiv og hyppig brug – f.eks. i miljøer med mange brugere – vil Concept2 stadig være det mere slidstærke valg
Konklusion: Er Odin R900 det rette valg for dig?
Odin R900 er en solid og prisvenlig romaskine, der leverer en støjsvag, stabil og realistisk rooplevelse – ideel til dig, der ønsker effektiv hjemmetræning uden at investere i de helt tunge (og dyre) topmodeller. Kombinationen af luft- og magnetmodstand giver god variation og fleksibilitet i træningen, og den robuste konstruktion sikrer en tryg og behagelig brugeroplevelse.
Maskinen henvender sig især til hjemmetræningsentusiaster, som ønsker høj kvalitet til en fornuftig pris – og som har plads nok derhjemme til en maskine på over to meter i længden. Den er særligt velegnet til nybegyndere og let øvede, der vil have et pålideligt og brugervenligt alternativ til kommercielle romaskiner.
Til gengæld er Odin R900 måske ikke det oplagte valg for dig, der har meget begrænset plads, eller som ønsker avancerede funktioner og dybere dataanalyse via apps og ekstern software – her vil en model som Concept2 være et bedre (om end dyrere) alternativ.
Alt i alt er Odin R900 en af de bedste romaskiner i sin prisklasse, så længe du er klar over dens begrænsninger og matcher den med dine behov og forventninger.




