Sørg for at basen er i orden

Home / Ikke kategoriseret / Sørg for at basen er i orden

Sørg for at basen er i orden

Det er januar, det er højsæson for slankekurer, nytårsforsæt, massere af træning osv. Det fint, det er fedt, det er lækkert og det giver en ny mulighed for at starte forfra. Men alligevel ender de fleste nytårsforsæt og træningsprojekter i fiasko.

Jeg vil gøre det her indlæg relativt kort, men budskabet klart. Ligemeget hvad du har tænkt dig at starte på, så sørg for at have din “base” i orden. Med base mener jeg: “alt andet i dit liv”, før der startes for store eller uoverskuelige projekter op.

Lad os tage et eksempel med Ulla.

Ulla vil gerne i gang med at træne, for at nå det vægttab hun i noget tid har drømt om. Ulla kontakter derfor en personlig træner for at komme rigtig i gang med sin træning. Samtidig med at Ulla har fået denne idé, er hun lige startet på nyt job, hvor hun har meget skiftende arbejdstider. Samtidig med job, har hun en mand og et barn på 2 år, der også skal tages hensyn til. Ullas mål er tabe minimum 12 kilo på 10 uger. Anger

Ulla går i gang med hendes vægttabsforløb og alt går fint i starten – men hurtigt viser hverdagen sig fra sin dårlige side. Det nye arbejde kræver meget opmærksomhed i opstartsfasen, uforudsigelige overarbejdsdage, og de 3 dage Ulla havde planlagt, der i hvertfald skulle være tid til træning, begynder at stresse hende mere og mere. Hendes kost skal ligeledes tilpasses hendes mål og ønsker for at opnå det ønskede vægttab.

Det ender så småt i en mindre fiasko, da det hele sammenlagt simpelthen bliver for stor en mundfuld for Ulla, med nyt job, familieliv, og projekt vægttab på en og samme gang.

Hvad gjorde Ulla forkert?

Det er tydeligt, at Ulla tog munden lidt for fuld med det hele på en gang. Lad os kigge på, hvad hun kunne ha’ gjort anderledes, for at det hele ikke skulle ende i e fiasko.

Selvom Ulla lige har fået nyt job og lign. kunne hun stadig ha’ startet hendes træningsprojekt op, men i stedet for at planlægge et urealistisk mål om 3 gange træning om ugen, kunne hun ha’ startet med 2 eller måske 1 gang træning om ugen – og senere sat en ekstra dag på, når hun vidste, at det med sikkerhed ville fungere.

Ulla havde sat ambitionsniveauet relativt højt, med ønsket om de 12 kilo på 10 uger. Ikke fordi det er urealistisk i en anden sammenhæng, men det skal også passe til ens livsstil og de mange uforudsigelige elementer, der højst sandsynligt dukker op ved opstart af nyt job. I stedet for hendes mål om at smide 12 kilo på 10 uger, kunne hun ha’ sat en lidt længere tidshorisont på målet, og dermed gjort det mere realistisk at nå.

En anden mulighed var også, at Ulla simpelthen ventede en månedstid eller to med hendes trænings- og vægttabsprojekt, til hun lige var faldet på plads med hendes nye job, og så hvordan det hele gik op i en højere enhed, i forhold til familieliv, og hverdagens udfordringer. Når hun havde sikret sig, at det var på plads, kunne hun ha’ startet næste projekt op, og dermed ha’ større chance for succes.

Sidste tanker

Mit budskab med dette indlæg er igen: “Ha’ basen i orden“. Specielt hvis du vil undgå nedture og projekter, der går i vasken. Sørg for at dem omkring dig bakker dig op og støtter dig, hvis du vil have de bedste forudsætninger for succes.

Også hvis det gælder ønsket om en ny livsstil 

 

Recent Posts

Leave a Comment

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

591 Spam Comments Blocked so far by Spam Free Wordpress

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Smid en besked, så svarer jeg tilbage hurtigst muligt.

de-mest-laeste-indlaegspotter