Hvordan Foodprepper man?

 In Ikke kategoriseret

Hvad er Foodprep?

Okay, okay.. Vi starter lige fra starten af; hvad er Foodprep? Foodprep = Forberedning af mad, planlægning af måltider, lave madpakker til flere dage frem.

“If you fail to plan you plan to fail”

Sådan lyder et kendt citat, og citatet har egentlig en meget god pointe, når det handler om foodprep –  man skal planlægge, hvis man vil nå sine mål! Og det er det, der er essencen i konceptet foodprep – det handler om at få planlagt sine måltider.

Hvad er fordelene ved at Foodpreppe?

Inden vi rigtigt går igang med at kigge på, hvordan man foodprepper, så får du her en række grunde til, hvorfor det kan være fordelagtigt, smart, og værd at investere lidt tid i:

  • Du vælger højst sandsynligt det sundere valg, hvis du er forberedt
  • Du sparer penge – hvis du selv har mad med på job/ skole sammenlignet med, hvis du skal købe i kantinen 5 gange om ugen.
  • Du slipper for stress og jag i løbet af ugen, hvis du har forberedt ugens måltider
  • Du kan nøjes med at handle ind 1-2 gange om ugen

Men hvordan foodprepper man? 

Man kan gøre det på mange måder, i princippet var mors madpakke fra dengang man gik i folkeskolen vel også en form for foodprep? Der var det bare mor, der planlagde, hvad man skulle spise dagen efter i skolen.

Som jeg ser det, kan du gør det på to måder.

  • Metode 1: Du “prepper” til en dag af gang.
  • Metode 2: Du “prepper” til flere dage af gangen

How to: Prep til en dag ad gangen

Den her metode er egentlig meget simpel, og den kan nemt gøres, hvis du evt. laver dobbelt portion til aftensmaden og bruger resterne til madpakken dagen efter. Denne metode er simpel; det eneste den kræver er, at du lige laver lidt større portioner til aftensmaden (uden selvfølgelig at spise det hele på en gang :P)

Metoden passer fint til dig, der altid er hjemme kl 16-17 stykker og altid laver aftensmad.

Er du tit senere hjemme, er træt og uoplagt, og laver sjældent aftensmad, når du er sent hjemme, er denne metode en dårlig ide!

How to: Prep til flere dage ad gangen

Du kan også vælge en anden tilgang og sætte et par timer af til at lave til flere dage ad gangen. Det kunne typisk være søndag, hvor man måske har fri om eftermiddagen. Du ved, at du har et pakket skema de næste 3 dage, så du laver madpakker til 3 arbejdsdage + aftensmad, fordi du kommer sent hjem, og er derved godt forberedt til de næste par dage.

Eksempel

Du plejer at spise 2 store måltider i løbet af dagen + 2 små mellemmåltider:

Til de 3 næste dage skal du så forberede:

  • 3 x 2 = 6 Frokoster/aftensmad
  • 3 x 2 = 6 Mellemmåltider

For at gøre det så nemt som muligt, så lav det samme til alle måltiderne – det vil tage dig ekstra lang tid tid, hvis du skal ha’ kylling den ene dag, oksekød den anden og fisk den tredje. Det lyder måske kedeligt at spise det samme flere dage i træk – men de næste 3 dage kan du så vælge noget andet. Så er der stadig variation på den lange bane . Gør det så simpelt som muligt – for at spare dig selv for alt for meget arbejde.

Prep noget af maden

Du kan også vælge at forberede noget af maden, du skal bruge til de næste par dage, så det “hårde” arbejde er klaret, og derefter lave madpakkerne fra dag til dag. Det kunne fx være at du forbereder alt det kød du skal bruge til den næste uge, men du pakker det ikke i diverse bokse eller madpakker, før du skal bruge det. På den måde har du klaret det værste, men du sørger samtidig for, at det er relativt friskt, når du skal spise det, så det ikke er slatne agurker og tomater du skal tygge i, når du når slutningen af ugen 🙂

Et nemt eksempel:

Jeg steger her et kilo hakket oksekød på panden med lidt salt og peber, og hvad man ellers kan krydre din mad med:

2017-03-21 18.32.47 2017-03-21 18.46.28

Dag 1 laver jeg aftensmad, hvor den står på bagte sweet potatoes med ristede grøntsager. Jeg laver dobbelt portion af grøntsager + sweet potatoes, så det er det samme, jeg får i madpakken til dagen efter:

Madpakker

Der er stadig nok kød tilbage til 2-3 måltider, så det gemmer jeg og evt. laver noget andet tilbehør til dagen efter. Jeg kan også bruge det til de efterfølgende madpakker; så er det hurtigt at smide ned i en bøtte sammen med lidt grønt og lidt fedtstoffer eller en form for kulhydratkilde – og så tager de efterfølgende madpakker kun 5 minutter at lave. “Keep it simple”

Gør det så nemt som muligt for dig selv – der er ingen, der siger, det skal være gourmetmadpakker, du skal have med hver dag. Eksemplet med hakket oksekød bikset sammen med lidt frostgrønt, og du har mad på 5 minutter. BUUM !

 

Indlæg skrevet af: Marianne Gilbak

Recent Posts

Leave a Comment

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

793 Spam Comments Blocked so far by Spam Free Wordpress

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Smid en besked, så svarer jeg tilbage hurtigst muligt.