Hjemmetræning eller træning i et Fitnesscenter?

 In Ikke kategoriseret

I mine (lidt) yngre dage, startede jeg til Polefitness. Det var SÅ fedt, jeg elskede det virkelig, det krævede en blanding mellem styrke, smidighed, udholdende, teknik, motorik og selvfølgelig lidt rytmesans. Men man kunne kun gå på hold 1 gang om ugen – og ville man være god til noget, så skal man træne det en masse, så en time om ugen var bestemt ikke nok, så selvfølgelig skulle jeg da ha’ min egen polestang derhjemme, så kunne jeg jo ALTID træne, lige når jeg havde lyst. Hvad endte det med? Stangen kom op, den stod der lige foran mig, hele tiden, men fik jeg trænet på den? Meget meget, meget lidt, selvom den var til rådighed 24-7, så var det bare ikke det samme. 

Hvis du nogensinde har haft et træningsredskab derhjemme, så kender du måske følelsen, med at det ender med at stå og samle støv over i et hjørne eller ude i garagen.

Det kan umiddelbart virke som en god ide at træne derhjemme i stedet for at skulle hen i et center, lad os kigge på fordele og ulemper ved at træne derhjemme vs. at træne i et center, hvis du overvejer at lave dit eget ‘Home-Gym’ eller blot vil købe en motionscykel eller lign.

scott-webb-22697

Træning i et Center

Fordele:

  • De har allerede alt udstyr
  • Du kan starte op relativt billigt
  • Der er personale du kan spørge om hjælp (afhænger selvfølgelig)
  • Der er andre mennesker du kan socialisere dig med
  • Trænings-atmosfæren (nu er du afsted, så nu skal du lave noget)

Ulemper:

  • Der er FOR mange mennesker (kø ved maskiner mm.)
  • Du skal transportere dig derhen
  • Udstyret er måske ikke up-to-date
  • Du fokusere måske mere på andre mennesker end dig selv
  • Du skal rette dig ind efter husets regler

Træning derhjemme

Fordele:

  • Det hele er lige ved hånden
  • Tilgængeligt 24-7
  • Ingen kø ved maskiner
  • Du skal ikke huske at betale dit medlemsskab
  • Du kan te dig som du vil (Skrige uden at skulle tage hensyn, træne i undertøj og hvad du ellers kan finde på)

Ulemper

  • Kræver en stor investering til udstyr
  • Ikke ligeså mange valg i forhold til øvelser, maskiner mm. (du kan jo ikke ha’ alt)
  • Kræver meget plads
  • Du er helt alene – ingen omkring dig til at motivere dig
  • Du kan nemt blive distraheret af hverdagens gøremål, når du kan se dem (fx hvis du kan se der skal støvsuges, tørres støv mm.)

Umiddelbart kan man hurtigt finde ligeså mange fordele, som ulemper ved at træne derhjemme vs. at træne i et center. De to største faktorer er helt sikkert plads og økonomi. Har du ikke pladsen til det, så giver svaret sig selv, og har du heller ikke økonomien til at købe et par håndvægte, en bænk, en stang, et stativ, så giver svaret også lidt sig selv – Vælg centeret. For træning udelukket med kropsvægt kommer hurtigt til at give et par begrænsninger i forhold til løbende progression, og dermed begrænset fremskridt. Jo man kan da sagtens lave et par øvelser der får pulsen op, et par push-ups og lidt sit-ups – men uden lidt udstyr, er der nogle muskelgrupper som hurtigt bliver umulige at træne.

hvad siger videnskaben?

Hvis du spurgte mig, hvad er bedst; Center eller hjemme-træning? Så ville jeg hurtigt svare center, ligemeget hvad dit mål var, men hvis du ikke synes min mening er nok, så lad os kigge lidt på hvad videnskaben siger.

Et studie (1) undersøgte hvordan ‘Adherence‘ var, fra hhv. personer der trænede i et center vs. personer der skulle træne derhjemme. Adherence = hvor god man er til at overholde planen, kan det oversættes til.

Studiet bestod af kvinder i alderen 40-65, hvor de blev inddelt i 2 grupper, hhv.

  • Hjemme-trænings gruppen
  • Center-trænings gruppen

De skulle alle træne enten i center, eller hjemme i det første halve år, derefter havde de en periode hvor alle skulle træne derhjemme. De blev instrueret i at de skulle træne mindst 3 gange om ugen i 20 min, og hjemmetræningsgruppen fik endda vist hvad de skulle lave i de første par sessioner, inden de selv skulle klare træningen derhjemme.

Efter de første 6 måneder havde 67 % af Center-gruppen gennemført, op imod kun 53% af hjemme-gruppen, i gennemsnit fik center-gruppen trænet 2,5 gange pr. uge i de første 6 måneder, og hjemme-gruppen fik i gennemsnit trænet 1,9 gange om ugen. Efter de 6 måneder, hvor begge grupper skulle træne hjemme, var der ingen signifikant forskel på hvor meget de to grupper fik trænet.

Forskerne individualiserede begge gruppers træningsprogrammer, men konkludere bagefter at det var nemmere at lave programmer til center-gruppen, plus det var nemmere at måle fremskridt i center-gruppen. Hvilket de mener kan være en af grundene til at der var flere der gennemførte i center-gruppen (de kunne måle deres fremskridt). En anden grund til der var flere der gennemførte i center-gruppen, kan være det sociale aspekt.

Konklusion

Så før du begynder at købe diverse træningsmaskiner til hjemmet, fordi det virker nemt og bekvemt, så overvej det en ekstra gang, om det er noget du reelt vil bruge. Måske det er mere realistisk, at man får lavet noget, hvis man ved man skal et sted hen, og så er der fuld fokus på træningen, når du først er afsted.

Kilde:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0091743502911345

 

Marianne Gilbak

Denne artikel er skrevet af: Marianne Gilbak

Recent Posts

Leave a Comment

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

720 Spam Comments Blocked so far by Spam Free Wordpress

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Smid en besked, så svarer jeg tilbage hurtigst muligt.

Not readable? Change text.